Pampers

Hvordan fungerer en Pampers® ble, og hvad er den lavet af?

3 min readUpdated January 15, 2019

Som forælder vil du gerne have en 100 % sikker og behagelig ble, som holder barnet tør og giver det mulighed for at udforske verden. Pampers® har udviklet bleer i mere end 50 år med netop dette for øje: nemlig at sikre at funktion og komfort går hånd i hånd med sikkerhed.

Læs alt om kvalitet og sikkerhed i forhold til Pampers® bleer, lige fra vores valg af ingredienser (både dem vi bruger, og dem vi ikke bruger!) til hvordan vores bleer fungerer.

En 100 % sikker sammensætning, der kommunikeres med fuld gennemsigtighed

Før ingredienserne overhovedet bliver brugt til fremstilling af Pampers® bleer, har de været underlagt en grundig udvælgelsesprocedure. Vores produktudviklere samarbejder med børnelæger, børnehudlæger og toksikologer for at undersøge sikkerheden ved de valgte ingredienser og produkter til børn.

Alle de ingredienser, vi bruger, er dermatologisk testet og opfylder evalueringskravene fra EU's Videnskabelige Komité for forbrugersikkerhed (SCCS/1564/15).

Vidste du?

På Pampers® pakker med Baby-Dry™, Baby-Dry™ med buksebleer og Premium Protection™ fremgår en oversigt over anvendte stoffer, så du som forælder kan træffe et valg med fuld gennemsigtighed.

Hvordan fungerer en Pampers® ble, og hvad er den lavet af?

Hver komponent i en Pampers® ble har en særlig funktion. Men de tjener alle det samme formål: at tilbyde barnet sikkerhed, komfort og funktionalitet.

Absorberende kerne
Lukkesystem med stretch
Elastikker
Fugtindikator
Yderlag
Sjove design
Lotion*
Inderlag

Absorberende kerne: Dette er kernen i Pampers® teknologi! Den absorberer fugt og holder den væk fra huden, så den altid er sund og tør. Dette er alt, hvad vores absorberende kerne indeholder:

  • Superabsorberende ingrediens: er en ingrediens, som alle vores engangsbleer indeholder, og som kan optage helt op til 30 gange dens egen vægt! Det absorberer og holder fugten inde i løbet af få sekunder. Disse superabsorberende ingredienser er 100 % sikre og kemisk inaktive, hvilket mere end 400 undersøgelser af denne komponent (foretaget af mere end 300.000 bleer!) og af eventuel kontakt, navnlig kontakt med huden, har vist.

  • Cellulose: er en naturligt forekommende ingrediens, der absorberer fugt. Alle de cellulose ingredienser, som anvendes i Pampers®, kommer fra bæredygtige kilder. Det er én måde, hvorpå Pampers® er forpligtet til at sikre bæredygtigt skovbrug og opfyldelse af kravene i forordning (EU) nr. 995/2010.Pampers® har udviklet en unik sammensætning af superabsorberende ingredienser og cellulose til fremstilling af bleer med optimal sugeevne, som giver dit barn god komfort. Ved at finde den rette balance mellem superabsorberende ingredienser og cellulose sikres det, at bleen hverken er for tyk eller forhindrer barnet i at bevæge sig (og er med til at den berygtede “våde klump” undgås!).

Fugtindikator (kun på vores Premium Protection™ bleer): Sååååå praktisk! Strimlen skifter farve for at fortælle dig, hvornår det er tid til at skifte ble på dit barn! Det er en gul stribe, der reagerer på ændringer i pH-værdi: den bliver blå, når den kommer i kontakt med barnets urin.

Inderlag: suger fugten på indersiden af bleen så barnets hud er sund og tør under bleen. Inderlaget, som kommer i kontakt med barnets hud, indeholder polypropylenfibre, der gør det blødt og behageligt for barnet.

Yderlag: dette er bagsiden af bleen. Det beskytter mod gennemvædning af sengen eller barnets tøj. Det består af polyethylen og en indvendig kerne af polypropylen, der føles blødt og behageligt.

Lukkesystem med stretch: låsetapperne er bløde og sørger for, at bleen sidder ordentligt på barnet. De er fremstillet af polypropylen og polyesterfibre, der gør det blødt og fleksibelt og endnu mere behageligt for barnet at have bleen på.

Elastikker: hjælper med at tilpasse bleen til barnets kropsform, omkring benene, for ekstra komfort og for at undgå gennemvædning. Pampers® anvender ikke gummi eller latex, som kan være allergifremkaldende. I stedet anvender vi elastan og polypropylen.

Klæbemidler: disse bruges til at holde sammen på ingredienserne og undgå gennemvædning. De kommer ikke i kontakt med barnets hud. Pampers® anvender kun klæber uden opløsningsmidler. For at imødekomme vores kunders forventninger har vi samarbejdet med vores leverandører for at mindske lugtgener fra nogle af vores klæbemidler. Disse ingredienser er alle underlagt en grundig udvælgelses- og undersøgelsesprocedure, og deres sikkerhed ved brug er påvist. De kommer ikke i kontakt med barnets hud. Ingen allergifremkaldende stoffer fra listen med 26 stoffer i EU’s forordning om kosmetiske produkter bliver anvendt til nogen af disse ingredienser.

Lotion*: for at beskytte barnets hud og mindske risikoen for bleudslæt anvendes en patenteret beskyttende balsam i bleens inderlag. Komponenterne i denne lotion overholder EU's bestemmelser. Den indeholder:

  • Petrolatum: “Petrolatum er ikke andet end almindelig vaseline, som er et sikkert og uskadeligt middel, der har været brugt inden for hudpleje i mere end 100 år. (…) Bruges normalt til at mindske risikoen for bleudslæt hos nyfødte,” forklarer Dr. Alain Taïeb, leder af dermatologisk afdeling på CHU Hospital i Bordeaux. Det gennemgår en oprensningsproces og er helt sikkert at bruge til småbørn.

  • Udtræk af Aloe barbadensis (Aloe Vera) blade for blødhed.

  • Flydende paraffin, som er et fedtstof, der anvendes i lægemidler mod tør hud.

  • En emulgator kaldet stearylalkohol er et almindeligt anvendt stof i lægemidler for dets fugtgivende egenskaber.

*Nogle af vores bleer indeholder lotion.

Sjove design: er placeret på ydersiden af bleen til morskab for både forældre og børn! De indeholder ikke-allergifremkaldende farvestoffer, som ikke er opløselige i vand (for at de ikke kan trænge gennem huden).

Elastan, polyester, polypropylen… hvad er det for noget?

Alle fibre i Pampers® bleer er også at finde i… både dit og dit barns tøj! Der er tale om tekniske fibre med særlige egenskaber, der bidrager til komforten og funktionen i Pampers® bleer.

  • Polypropylen giver blødhed og komfort i alle dele af bleen, som kommer i kontakt med barnets hud. Det er en meget kraftig fiber, der ikke brister eller fnugger og beskytter huden mod friktion.

  • Polyester er med til at fordele fugten i hele bleen. Det bliver også ofte brugt til sportstøj.

  • Polyethylen har to meget vigtige egenskaber: det er både vandafvisende og åndbart. Klinisk testet, beskytter mod gennemvædning og hjælper med at holde huden sund og tør under bleen takket være bittesmå lufthuller.

  • Elastan er en elastisk fiber, der findes i mange tekstiler, og du har sikkert haft noget ventetøj med elastan i! Takket være de elastiske egenskaber er det med til holde bleen på plads, idet den følger barnets bevægelser, samtidig med at der ikke kommer mærker eller sker gennemvædning. Fibrene er smart sammensat, således at fugten bliver suget ind på midten af bleen og holdes inde dér for at begrænse spredningen af bakterier.

Fordi vi gerne vil give dit barn 100 % sikre bleer og buksebleer, er der nogle ting, som vi ikke tilsætter i vores produkter.

Pampers® tilsætter ikke uønskede stoffer i sine produkter. Barnets sikkerhed har altid været vores højeste prioritet.

Hvis du har spørgsmål om Pampers® bleer, kan du gå ind på vores side Ofte stillede spørgsmål eller kontakte vores Kundeservice på 70123839 (ring gratis mandag til fredag fra kl. 9 til 17)

*Nogle af vores bleer indeholder lotion.